CHRISTENS ANGIVNE FORÆLDRE
Mads & Johanne
Mads Christensen, angivet som købmand, cirka 1620–1685, og Johanne Jensdatter, død 1683. Ingen ældre forældre er angivet på Mads’ side. [65] [63]
SLÆGTEN / DE ÆLDRE SPOR
Længere tilbage.
Sommer, Bonde og Bastrup åbner spor før Jens og købmandsgården. Familiens to stamtræer møder nye netfund om præster, gårdfamilier og en bagermester. Her får de ældre navne plads med hver deres kilde.
Her vises både familiens stamtræ og mulige videre forbindelser. Hver del har sin kilde; hele linjen er endnu ikke efterprøvet.
FAMILIENS STAMTRÆ / TI GENERATIONER
Fra Sejer til Victor.
Eksporten angiver nedenstående forældre-barn-forbindelser gennem Karen Johanne Sommer. De ti personer danner én foreløbig linje. Slægten går altså længere tilbage gennem denne gren end gennem de hidtil viste Torstensen-led. [35]
| Navn | Årstal i stamtræet | Et sted eller en forbindelse |
|---|---|---|
| Sejer Christensen Sommer | 1688–1749 | Sjelle → Næsborg |
| Mathias Sejersen Sommer | 1737–1819 | Vindum → Testrup |
| Christen Matthias Sommer | 1772–1832 | Skaber Mølle → Galten |
| Mathias Bartholin Sommer | 1813–1895 | Storring/Galten → Mesing |
| Johannes Sommer | 1842–1926 | Adslev → Mesing |
| Christen Mathias Sommer | født 1880 | Mesing |
| Karen Johanne Sommer | 1905–1991 | Holgers hustru og Bjarnes mor |
| Bjarne Sommer Torstensen | 1940–2012 | Sommer og Torstensen mødes |
| Lars Bonde Torstensen | Følgende generation | Victors far |
| Jens Victor Koustrup Torstensen | I dag | Familiehistoriens samler |
Sejer er det ældste fødselsår i den direkte linje i eksporten. Hans hustru Anne Kirstine Madsdatter Listo står med 1708–1737. Noten “1767 ved Kiielsgaard” er fjernet fra Mathias’ viste navn, men bevaret som forskningsspor. [35]
NYE NETFUND / 1600-TALLET
En præstefamilie
i Sjelle.
Sejers navn fører til Christen Madsen Sommer og Ida Margrethe Ottesdatter Haslund.
Peter Røtzler Møllers offentlige stamtræ angiver dem som Sejers forældre. Christen er angivet født omkring 1651 og død i 1720, Ida med 1654–1738. På Christens side findes en præstebiografi for Sjelle, Skørring og Låsby. [62] [63] [64]
Hos Erik Brejl findes et skifteuddrag fra 4. august 1721 efter præsten Christen Sommer. Det nævner enken Ida og seks børn, herunder Sejer. Det er et konkret spor til en historisk familie og et godt næste sted at kontrollere forbindelsen. Uddraget er læst; originalprotokollen er endnu ikke gennemgået. [67]
IDAS ANGIVNE FORÆLDRE
Otte & Karen
Otte Thomsen Lyngaa Ferslev, 1608–1671, og Karen Christensdatter, cirka 1632–efter 1697. Lyngå og Haslund er de angivne stedsspor. [66] [64]
Et legat efter branden
Danmarks Kirker omtaler et legat, som Christen Madsen Sommer gav i 1710 efter en brand i præstegården. Beløbet var 100 sletdaler til fattige i Sjelle, Skørring og Låsby. Det giver et konkret indblik i præstens forhold til sognene. [91]
En ny datoforskel: Danmarks Kirker angiver ham som død i 1716, mens stamtræssiden angiver 1720 og skifteuddraget er fra 1721. Forskellen er ikke afgjort; en skiftedato er ikke automatisk en dødsdato. [91] [63] [67]
Dette er udvidelser fra ét offentligt privat stamtræ. Flere sider på samme website er ikke flere uafhængige bekræftelser. Forbindelsen fra denne Sejer til familiens Sejer er foreløbig.
MULIG VIDERE FORBINDELSE / LISTO
Et spor mod 1500-tallet.
Anne Kirstine Madsdatter Listo står som Mathias Sejersens mor i familiens træ. [35]
Afhandlingens rekonstruktion
Bjørn Sommers afhandling foreslår denne vej bagud fra Anne Kirstine:
- Mads Andersen Listo
- Lisbeth Iversdatter
- Iver Hansen Listo
- Hans Jensen Skriver og Maren Iversdatter Hemmet
- Iver Gregersen, præst i Hemmet–Sønder Vium fra 1559 til 1601
Forfatterens rekonstruktion, læst i relevante afsnit af 2. udgave, 2013. Den ældre forbindelse gennem “Anders Iversen” er omstridt. [68]
Afhandlingen har Sejers fødsel som 1690, hvor eksporten har 1688. Forskellen er bevaret.
Det foreløbigt ældste netspor
Et andet offentligt privat stamtræ angiver Iver Gregersen med cirka 1530–1601 og hans far som Gregers Pedersen, cirka 1500–1559. Gregers står som præst i samme område. [69] [70]
Det giver en mulig fortsættelse til omkring år 1500, hvis de mellemliggende forbindelser holder. Gregers’ forældre er ikke angivet, og den læste side giver derfor ingen navngiven fortsættelse længere tilbage.
De angivne bøger og artikler er nyttige næste spor. En hypotese om Juel eller Krabbe på Gregers’ side er ikke føjet til linjen.
Skaungård i Vindum sogn
Trap Danmark omtaler gården under stavemåden Skavngaard. Oversigten angiver, at Mads Andersen Listo fik den i 1708 og i 1731 skødede den til sin svigersøn Seier Sommer, som solgte den i 1742. Det er et konkret ejendoms- og familiespor mellem de to navne. [90]
Omtalen passer til Listo-sporet, men fastslår ikke alene, at den nævnte Seier er samme person som familiens Sejer. Originalskødet og personernes øvrige kilder er næste mulighed for at sammenholde identiteten. [90]
FAMILIENS ANDET STAMTRÆ / BONDE
En gren gennem Birte.
Bonde hører til Victors fars side gennem farmor Birte. Victor bekræfter, at hun er hustru til Bjarne Sommer Torstensen. Hans fars stamtræ giver en mulig fortsættelse bagud til 1721. [94] [93]
Victors opdaterede Koustrup–Torstensen-træ indeholder nu også den ældre Bonde-linje. De tidligere personposter er bevaret, og Laurs Jensen Bonde fra 1840 har fået angivet forældre. Overlappet med hans fars træ er ikke en uafhængig dokumentation. [99]
| Navn | Årstal eller status | En forbindelse |
|---|---|---|
| Jens Laurssøn Bonde | født 1721 | Mette Christensdatter, født 1722 |
| Laurs Jensen Bonde | født 1761 | Kirsten Christensdatter, født 1774 |
| Jens Laursen Bonde | 1797–1859 | Birthe Marie Bastrup Pedersdatter |
| Laurs Jensen Bonde | 1840–1899 | Johanne Marie Pedersen |
| Jens Bonde | Årstal mangler | Muligt samme person som det tidligere træs Jens Jensen Jensen Bonde |
| Oluf Anton Bjerregaard Bonde | 1900–1953 | Erna Bonde Nielsen |
| Birte Bonde Torstensen | Følgende generation | Victors farmor; Bjarnes hustru |
| Lars Bonde Torstensen | Følgende generation | Victors far |
| Jens Victor Koustrup Torstensen | I dag | Familiehistoriens samler |
Den første Jens angives død mellem 1798 og 1801. Laurs fra 1761 og Laurs fra 1840 er to forskellige personer. Forbindelserne er ikke efterprøvet gennem hele linjen i originaler. [93] [35]
Olufs mors navn er åbent
Det tidligere træ angiver Hansine Marie Pedersen Bjerregaad, mens Victors fars træ angiver Jensigne Bjerregaard. Forskellen er ikke afgjort, og navnene er ikke slået sammen til én sikker identitet. [35] [93]
En datofejl i Nielsen-grenen
I det nye træ er Emil Nielsen død i 1903, men far til Erna, født i 1908. Det kan ikke passe. Det tidligere træ har hans død i juni 1908; heller ikke den dato er her gjort endelig. [35] [93]
FAMILIENS BEKRÆFTELSE & ET LEKSIKONFUND
Eva og bagermesteren
Victor bekræfter, at Eva Bonde er Birtes søster. Weilbachs Kunstnerleksikon omtaler Eva i artiklen om arkitekten Poul Zacho Rath og angiver hendes forældre som Oluf Anton Bjerregaard Jensen Bonde og Erna Nielsen. Oluf beskrives som bagermester. [94] [95]
Familieoplysningen forbinder leksikonets navne med fortællingen her. Leksikonet dokumenterer ikke Birtes plads i familien; den relation bygger på Victor og stamtræerne. [94] [93]
BIRTHE MARIES ANGIVNE FORÆLDRE / ET MULIGT ÆLDRE SPOR
Bastrup og Aaboe.
Victors fars træ forbinder Birthe Marie Bastrup Pedersdatter, 1811–1885, med Bonde-linjen som hustru til Jens Laursen Bonde. Hendes angivne forældre er Peder Krog Laursen Bastrup, 1786–1855, og Maren Nielsdatter, 1787–1848. [93]
Godsskriver og gårdnavne
Træet angiver Laurits Jensen Bastrup, 1742–1829, og Johanne Marie Aaboe, 1750–1808, som Peders forældre. Noten om Laurits omtaler arbejde som godsskriver og gårdene Skovsrod, Linå og Ellerup Overgård. Notens originalkilde mangler. [93]
En privat oversigt hos Henrik Andresen matcher parret og sønnen Peder, men angiver Laurits født cirka 1743. Det er et supplerende spor, ikke uafhængig originalkontrol. [96]
En mulig præstefamilie
Andresens oversigt foreslår Johanne Maries forældre som Michael Pedersen Aaboe, 1701–1755, og Jytte Krag Clemensdatter Fischer, cirka 1720–1799. Den fører Michael videre til Peder Pedersen Aaboe, 1667–1733, og Maren Henriksdatter Blichfeldt, 1679–1737. [96]
Dette er en mulig fortsættelse fra en privat kilde, ikke en dokumenteret linje til Victor. Forbindelserne står uden for familiens eksport. [96]
Det opdaterede træ angiver også Niels Nielssøn, 1751–1790, og Berthe Sørensdatter, 1767–1832, som Maren Nielsdatters forældre. Ellerup er angivet som Niels’ fødested, Farre som Berthes. Denne familiepost er ny i forhold til Victors første eksport og findes også i fars træ og er ikke originalkontrolleret. [99]
JOHANNE MARIES ANGIVNE FORÆLDRE / FAMILIENS TRÆ
Molbo og Nielsdatter.
Det opdaterede træ angiver Peder Rasmussen Molbo og Ellen Nielsdatter som forældre til Johanne Marie Pedersen, 1844–1890, der indgår i Bonde-linjen som partner til Laurs Jensen Bonde. De nye led giver konkrete navne og steder at følge. [99]
Fra Grensten til Houlbjerg
Peder Rasmussen Molbo, 1778–1852, angives født i Grensten og død i Houlbjerg. Hans angivne forældre er Rasmus Christensen Molboe, cirka 1734–1808, og Maren Pedersdatter, cirka 1748–1827. Granslev er angivet som Rasmus’ fødested. [99]
Molbo og Molboe er navneformer i eksporten. Navnet alene fastslår ikke, hvor familien oprindelig kom fra.
Ellen og hendes forældre
Ellen Nielsdatter, 1808–1893, angives født og død i Houlbjerg. Hendes angivne forældre er Niels Jenssøn, cirka 1767–1819, og Maren Jensdatter, 1766–1847. Borup er angivet som Marens fødested. [99]
Træet har også en familiepost med Ellen og Jens Pedersen Hvid som forældre til Niels Jensen. Den post ændrer ikke den angivne forbindelse mellem Ellen og Johanne Marie. [99]
DET, DER VIL BRINGE OS VIDERE
Flere navne.
Flere steder.
Der er ingen fast årstalsgrænse for projektet. De næste oplysninger afhænger af den enkelte gren.
- Sommer og Listo.
Forbindelserne omkring Mathias Sejersen og Christen Matthias samt identiteten på Sejer er de vigtigste led at sammenholde. Skiftet fra 1721 og afhandlingens henvisninger giver konkrete næste opslag.
- Bonde og Bastrup.
Afklar Olufs mor og Emil/Erna-konflikten. Vielsen i Tvilum er en konkret indgang til Bonde- og Bastrup-forbindelsen. Søgninger efter de ældre navne har endnu ikke givet en læst originalindførsel. [93] [97]
- Torstensen før Lars og Gunder.
Afklar Lars Thorstensens fødested og hans forældre. Det nuværende stedsspor blander Skive og Aalborg. Marthe har et muligt norsk spor, men mangler en sikker norsk by eller et sogn. [35] [60]
- Koustrup før Lissi.
Hendes far står kun som “Koustrup”, og hendes mor mangler navn. Fulde navne, omtrentlige årstal og et sted vil åbne denne gren. [35]
- Hverdagen mellem generationerne.
Billeder, breve, gårdnavne, arbejde og familiens fortællinger kan tilføjes med angivelse af, hvem oplysningerne kommer fra. De giver også værdi, når en præcis dato endnu mangler.
Rigsarkivet beskriver kirkebøger fra før det landsdækkende påbud i 1645–1646, men bevaringen varierer fra sogn til sogn. Et tidligt årstal er derfor hverken en garanti eller en fælles stopgrænse. [82]
Rigsarkivet flytter data fra Dansk Demografisk Database til Søg i Samlingerne. Arkivets vejledning peger også på Link-Lives som søgeindgang. Manglende søgeresultater er derfor ikke bevis for, at en person eller kilde ikke findes. [98]